|
|

På
patrulje med hunden..
Af: Søren
Bendixen
Mens andre sad hjemme i stuerne og nød
kaffen, og samtidig sikkert var glade for at de ikke var ude i denne første
kedelige efterårsstorm, så var vi nogle stykker der havde valgt at bruge
denne onsdag aften ”fornuftigt”, og tage på øvelse med den Kgl.
Livgarde. Det foregik i skovområdet omkring Tokkekøb hegn ved Hillerød.
Opgaven gik i al sin enkelthed ud på, at ”opsnuse” enhederne fra
Livgarden, som bestod af ca. 100 mand, fordelt i 3 grupper.. Hvis vi fik
kontakt skulle vi forsøge følge/infiltrere patruljen.
Vi ankom til området kort før kl. 21.00
hvor vi hurtigt var klar til indsættelse i ”fjendeland”, undertegnedes
hund ”Gina”, var absolut tændt på opgaven denne aften..
På grund af tidspres og det kæmpe store terræn vi skulle dække valgte vi
og følge de store stier, hvilket viste sig at være en rigtig god ide.. vi
var ikke kommet langt ind i skoven, før vi kunne se på Gina, at der var føling..
hun stivnede flere gange, og bare stod og stirrede i samme retning (hvilket
betyder at der er ”noget”), vi fulgte fortsat stien og markeringerne fra
Gina var hyppige, vi var ikke i tvivl om at der var nogen, men på grund af
den meget skiftende vindretning kunne vi ikke med 100 procent sikkerhed sige
hvor de befandt sig. Samtidig var det så mørkt, at vi ikke kunne se mange
meter frem, det var faktisk så mørkt, at man ikke kunne se hundens hoved/ører,
hvilket er en vigtig ting ved patruljevirksomhed, da det jo er herfra
signalerne til hundeføreren kommer..
Efter en lille times gang, hvor vi var stoppet en del gange pga. puslen i
skovbunden, vind i trætoppene, lys imellem træerne, reagerede Gina igen på
noget lige fremme.. vi valgte og trække lidt tilbage fra stien for at
afgive en melding til KSN, men vi nåede kun at få sat os ned, før en støvletrampen
kunne høres gennem larmen fra vinden.. Jo, der kom Den Kgl. Livgarde. Vores
ordre lød på at vi ikke måtte åbne ild først, men kun besvare ilden.. på
dette tidspunkt var første mand i patruljen kun ca. 2 meter fra os, hvilket
gjorde at Gina begyndte og ”Brumme” som en gammel græsslåmaskine..
Dette satte lidt skub i geleddet som jeg nåede at tælle til 12-15 mand. Vi
trak os (løb) hurtigt fra stedet, uden at de åbnede ild, men vi nåede dog
at høre de noget forvirret kommentarer der kom fra soldaterne, (Hvad fanden
var det?)
Da vi havde trykket os i skovbunden et stykke tid, søgte vi tilbage til
samme sted for at genoptage vores opgave. Resten af aftenen gik med hyppige
markeringer fra hunden, dog uden at vi havde direkte kontakt med
patruljerne, men stadig nok til at adrenalinet kom i kog, fordi vi vidste at
de var et sted derude.
Bagefter kunne vi samtykkende sige, at det havde været en super oplevelse,
også selvom vi først kom i seng kl. 02.00, og uden at der var blevet løsnet
et enkelt skud hele aftenen..
En ting er dog helt sikkert.. Vi er med i næste uge, hvor scenariet
gentager sig, dog med nye soldater fra Den Kgl. Livgarde.
|
Tidligere
nyheder:
Træning
på flyvestationen
En dag på politiskolen
Eftersøgning af kvinde i Herlev
Krudt og klejner
På patrulje med hunden
Nye sporarealer
Nye instruktører
Træning 2010 er igang..
Hundeførersæt
Fællestræning 2009
|
|